Pædagogisk læreplan

Om den pædagogisk læreplan

Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen er et levende dokument, som kort beskriver vores pædagogiske over­vejelser og refleksioner med eksempler, der er retningsgivende for det daglige pædagogiske arbejde.

Denne skabelon henvender sig til jer, som er ledere og pædagogisk personale i dagtilbud. Formålet med skabelonen er at inspirere og understøtte ud­arbejdelsen af jeres lokale pædagogiske læreplan.

Den grundlæggende ramme for udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan er dagtilbudsloven med tilhørende bekendtgørelse, der er omsat i Børne- og Socialministeriets publikation Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, 2018. Det er hensigten, at I skal bruge publikationen, når I arbejder med skabelonen.

Skabelonen indeholder alle de lovmæssige krav til at udarbejde den pædagogiske læreplan. Samtidig understøtter skabelonen jeres overvejelser ved­rørende den løbende dokumentation og evaluering af arbejdet med den pædagogiske læreplan.

Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for det pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse, hvor legen er grundlæggende, og børneperspektivet er tydeligt. Jeres konkrete læreplan giver jer en ramme til at arbejde systematisk med at planlægge, følge op på og videreudvikle kvaliteten i det pædagogiske læringsmiljø i jeres dagtilbud i forhold til jeres børnegruppe.

Inden for de krav, der følger af dagtilbudsloven, er det op til jer at beslutte, hvordan I konkret vil arbejde med den pædagogiske læreplan. Jeres læreplan skal være et dynamisk og meningsfuldt dokument, som peger fremad, og som I kan bruge aktivt i den løbende udvikling af den pædagogiske kvalitet og jeres pædagogiske praksis.

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold

Brug af skabelonen

Når I udfylder skabelonen, skal I klikke på skrivefeltet. I kan fremhæve tekster og indsætte billeder.

I kan slette denne side ved at markere teksten og billedet og trykke delete. I kan også slette den sidste side, hvis I ønsker det.

Ramme for udarbejdelse af den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan udarbejdes med ud­gangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag samt de seks læreplanstemaer og de tilhørende pæda­gogiske mål for sammen­hængen mellem det pæda­gogiske læringsmiljø og børns læring.

Rammen for at udarbejde den pædagogiske læreplan er dagtilbudsloven og dens overordnede formålsbestemmelse samt den tilhørende bekendt­gørelse. Loven og bekendtgørelsen er udfoldet i publikationen Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold. Publikationen samler og formid­ler alle relevante krav til arbejdet med den pædago­giske læreplan og er dermed en forudsætning for at udarbejde den pædagogiske læreplan. Derfor hen­vises der gennem skabelonen løbende til publikatio­nen. På sidste side i skabelonen er der yderligere information om relevante inspirationsmaterialer. 

Hvem er vi?

Børnehaven Søndermosen og Skovbrynet er to selvejende institutioner med fælles ledelse på to forskellige matrikler. Der er en fælles målsætning for det pædagogiske arbejde i begge institutioner. Begge børnehaver har børn i alderen 0-6 år, som er fordelt over flere forskellige stuer. I Søndermosen er der plads til 12 småbørn og over 30 børnehavebørn. I den anden institution Skovbrynet er der også plads til 12 småbørn og over 40 børnehavebørn. 

Begge institutioner ligger i hver deres smukke villakvarter omgivet af skønne naturområder så som skov, søer og store udendørs legepladser. Disse omgivelser giver de bedste betingelser for et aktivt udeliv som tilgodeser børnene, da de kan udfolde sig kreativt. Omgivelserne falder i spænd med at vi er begejstret for naturen, da vi ser naturen som et læringsrum uden begrænsninger. Derfor er vi også ude i al slags vejr. Ligeledes er vi en institution som vægter motion og en sund livsstil, hvilket udfolder sig i vores sunde kostpolitik. Som børnehave prioriterer vi i høj grad faglighed, og stræber efter at udføre og begå os med de retningslinjer i form af den styrkede pædagogiske læreplan, som er fastsat fra både regeringens og Aabenraa kommunes side.  

Vores personalegrupper udstråler den samme mangfoldighed som de familier vi møder i vores dagligdag.

Vores fælles tilgang til det pædagogiske arbejde er, at give alle børn en tryg, lærerig og udfordrende hverdag med gode oplevelser. Vi har fokus på, at alle bliver set, hørt samt anerkendt og derfor møder vi børnene og ligeledes forældrene i øjenhøjde. Vi sætter stor pris på fællesskab, hvor der er plads til underen, nysgerrighed, udfoldelse og selvstændighed. Der er plads til børn med særlige behov, der er plads til forskellighed, da vi ser dette som værende en styrke. Vores personalegruppe udstråler den samme mangfoldighed, som de familier vi møder i vores dagligdag. Dette ser vi som en stor ressource.

I vores børnehaver har vi fokus på at arbejde på tværs af institutionerne og vi lægger vægt på at skabe relationer til andre. Derudover skal børn i vores institutioner opbygge gåpåmod samt selvrespekt for sig selv men også andre. Vi er omhyggelige med at få skabt en god atmosfære i børnehaven samt en god omgangstone, så alle føler sig velkomne og tilpasse. Vi har en forventning til de forældre vi møder at de har den samme intention.

I begge børnehaver har vi øget fokus på sprogarbejde og har igennem adskillige kurser og programmer fået en personalegruppe der har en stor viden vedrørende sprogarbejde. Disse kompetencer arbejder vi med i mange tilrettelagte, men også i dagligdagssituationer hvor vi styrker børnenes sprog.

Vi har et tæt tværfagligt samarbejde med PPR (pædagogisk, psykologisk råd), sundhedsplejen og tidlig forebyggelse.

Pædagogisk grundlag

”Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i et fælles pædagogisk grundlag.”

”Det pædagogiske grundlag består af en række fælles centrale elementer, som skal være kende­tegnende for den forståelse og tilgang, hvormed der skal arbejdes med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i alle dagtilbud i Danmark.”

”De centrale elementer er:

• Børnesyn. Det at være barn har værdi i sig selv.
• Dannelse og børneperspektiv. Børn på fx 2 og 4 år skal høres og tages alvorligt som led i starten på en dannelsesproces og demokratisk forståelse.
• Legen har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud.
• Læring. Læring skal forstås bredt, og læring sker fx gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter og udforskning af naturen og ved at blive udfordret.
• Børnefællesskaber. Leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som det pædagogiske personale sætter rammerne for.
• Pædagogisk læringsmiljø. Et trygt og stimulerende pædagogisk læringsmiljø er udgangspunktet for arbejdet med børns læring.
• Forældresamarbejde. Et godt forældresamarbejde har fokus på at styrke både barnets trivsel og barnets læring.
• Børn i udsatte positioner. Alle børn skal udfordres og opleve mestring i lege og aktiviteter.
• Sammenhæng til børnehaveklassen. Sammenhæng handler blandt andet om at understøtte børns sociale kompetencer, tro på egne evner, nysgerrighed mv.”

”Loven fastsætter, at alle elementer i det fælles pædagogiske grundlag skal være udgangspunkt for arbejdet med den pædagogiske læreplan og dermed det pædagogiske arbejde med børns læring i dagtilbud.”

”Nogle elementer i form af fx børnesynet skal altid være til stede i det pædagogiske læringsmiljø, mens andre elementer som fx arbejdet med at skabe en god overgang til børnehaveklassen kan være mere til stede i nogle sammenhænge end andre.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 14

Børnesyn, Dannelse og børneperspektiv, Leg, Læring og Børnefællesskaber

Først forholder I jer til de fem elementer:

• Børnesyn
• Dannelse og børneperspektiv
• Leg
• Læring
• Børnefællesskaber.

I kan beskrive elementerne samlet eller hver for sig.

De øvrige elementer i det pædagogiske grundlag skal ifølge loven fremgå særskilt af den pædagogiske læreplan. Disse elementer forholder I jer til lidt senere.

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 15

Hvordan kommer de fem centrale elementer fra det fælles pædagogiske grundlag til udtryk hos os og bliver omsat i vores hverdag sammen med børnene?

Børnesyn:

Vi giver plads til barndommen, med en viden om at den har værdi i sig selv. Dette gør vi ved at give plads til børns leg og medbestemmelse. Vi ser børnene som aktive medskabere af deres egen læring og udvikling. Derfor skaber vi læringsmiljøer, som tager udgangspunkt i børnenes perspektiver, ved løbende at ændre på vores praksis, ud fra de tegn vi ser hos børnene, på om de er i udvikling, om de trives og om de lærer i de læringsmiljøer som vi har dannet rammerne for. Vi møder børnene med nærvær, omsorg og tryghed, så de får de bedste muligheder til at kunne lære og udvikle sig. Herudover giver vi plads til den børneinitierede leg, og er meget opmærksomme på hvordan vi som personale placerer os og fremmer deres initiativer og fantasier.

Et eksempel: Børnene henter vand fra badeværelset og løber ud med det. Vi undrer os og spørger ind til hvad de skal bruge det til og hvem der gav dem lov. Børnene svarer at de i gang med at bygge en dam i sandkassen, flere børn deltager og de udviser stor glæde da de fortæller om deres plan.

Det pædagogiske personale i vores institutioner vil i disse situationer understøtte børnene i legen, give dem plads til udfoldelse og eventuelt inspiration til at uddybe legen.

Dannelse og børneperspektiv:

For at understøtte børnenes dannelsesproces og demokratiske forståelse, giver vi dem mulighed for at have indflydelse på udformningen af dagligdagen i institutionen, inden for bestemte voksenskabte rammer. Børnene kan have indflydelse på hvad vi laver i samling, hvilke sange vi synger osv. Vi har et stort fokus på at alle børn føler sig set og hørt, og har indflydelse på dagligdagen, så de som aktive deltagere i deres eget liv forankrer værdier og viden, som kan hjælpe dem i en global verden. Børnene får en demokratisk forståelse når de oplever at deres meninger bliver tillagt værdi, men samtidig lærer at forholde sig til at ikke alle har samme mening.

Et eksempel på en demokratisk situation:
Inden frokost, er der uenighed om hvilken madsang vi skal synge, og to børn begynder at diskutere hvilken sang det skal være. En pædagog foreslår at vi stemmer om det, og forklarer at den sang som der er flest der vil synge af de to, er den der bliver valgt. Børnene skal række hånden op ved den sang de helst vil synge. Pigen som ”tabte” afstemningen, blev skuffet, men lærte samtidig at det er et flertal der bestemmer, men at hun samtidig fik lov til at tilkendegive sin egen mening. Pædagogen lovede hende at de sang hendes sang når de havde spist.

Leg:

I og med at vi ser barndommen som værdifuld, tillægger vi også legen stor værdi og giver plads til at legen er en gennemgribende del af vores hverdag. Legen er altafgørende for børns sociale og personlige læring og udvikling. Da legen er en lystbetonet selvvalgt aktivitet, er vi meget opmærksomme på ikke at ødelægge børnenes leg, ved at ville lære dem noget. Samtidig har vi et ansvar for at være opmærksomme på, om legefællesskaberne børnene imellem udvikler sig hensigtsmæssigt.
Vi understøtter børnenes lege ved først og fremmest at befinde os på sidelinjen i deres leg, her har vi mulighed for at vurdere om vi skal rammesætte legen, så alle børn trives i legen og har mulighed for at deltage på deres præmisser. Herudover leger vi også med i børnenes lege, på deres præmisser, uden målet at ville lære dem noget bestemt. Vi er med til at inspirere til børnenes lege, gennem de vokseninitierede aktiviteter, både gennem bøger vi læser, lege vi leger osv. Hermed understøtter vi børnenes leg, uden at styre legen direkte for børnene

Praksiseksempel:

• Vi har over en længere periode haft fokus på eventyr. Vi har brugt bordteatre til at understøtte de forskellige eventyr. Vi havde i en periode læst og leget bukkebruse i vores samling.

• Vi observerede den ene dag at nogle børn samlede sig ved vores balancebom på legepladsen, hvor de begyndte at lege bukkebruse. Der var et barn som gerne ville være med, men fik at vide at hun ikke kunne få en rolle, for de havde valgt hvem der var trold, og hvem der var de tre bukkebruse.

• En pædagog har overværet dette og kommer med det forslag at der kunne være en som var bondemand på det græsstykke hvor bukkebrusene skulle over. Det godtog børnene og pigen fik lov til at lege bondemand. Da de havde leget legen, ville de prøve igen, og pædagogen hjalp børnene med at skifte roller, så de fik lov til at prøve noget nyt. Da der kom flere børn til, endte det også med at der nu var 3 trolde i stedet for 1, og flere bukkebruse end de 3. Hermed kan man se hvordan noget vi havde sat i gang, havde forplantet sig hos børnene, da de brugte det til inspiration i deres egen leg. Da de ikke lige kunne finde ud af hvordan de skulle fordele rollerne, greb en pædagog ind, for at hjælpe så alle børn kunne være med i legen.

Læring:

Vi er en institution som lægger stor vægt på at arbejde inkluderende og anerkendende, hvilket giver børnene en følelse af at alle er med i fællesskaber med andre børn og voksne, hvor de lærer gennem kommunikation, udveksling og sociale interaktioner. Vi har fokus på et aktivt udeliv, og bruger naturen som aktivt læringsrum, hermed har børnene mulighed for at lære ved at udforske med deres krop og deres sanser. Samtidig møder de voksne som selv udviser stor interesse og begejstring for naturen, derfor er det meget naturligt at undre sig og stille spørgsmål i henhold hertil. Børnene ved at hvis der er noget som de er i tvivl om, f.eks. hvilket insekt de har fundet, så ved vi voksne det enten og ellers finder vi ud af det sammen.
Vi ser læringen som noget bredt, da det både sker gennem leg, planlagte aktiviteter og i rutinesituationer m.fl. derfor vægter vi en veksling af alle disse læringsrum i hverdagen. Vi bruger børns legeindhold, som inspiration til hverdagens sammensætning, for at finde ud af hvad der er oplagt at arbejde med i de planlagte aktiviteter.

Praksiseksempel:

• Børnene finder en larve på børnehavens legeplads. De kommer løbende til personalet og viser den stolt frem. Pædagogen griber situationen og finder en Ipad frem. Her viser han børnene hvad det er for en lave, hvad den hedder og hvordan den kommer til at se ud når den er forpuppet.

Børnefællesskaber:

De andre børn har en afgørende betydning for, hvordan det enkelte barn kommer til at opfatte sig selv og om barnet føler sig værdifuld. Derfor understøtter vi at der generelt i børnegruppen er en rummelighed, så alle børn får en følelse af at have en betydning for fællesskabet. Personalet er rollemodeller for børnene, og vi viser med vores rummelighed og anerkendende tilgang til alle børn, at alle har lige muligheder og bliver taget lige seriøst i dagligdagen. Vi er meget opmærksomme på at børnene ligeledes får denne tilgang når de leger sammen, og vi hjælper med at understøtte børnenes leg, ved at bidrage til at alle oplever at kunne byde ind. Vi hjælper med at sørge for at de bytter roller i lege, så det ikke hver gang er den samme som får rollen som eksempelvis hund, uden noget indflydelse på udfoldelsen af legen.
Hvis vi kan se at et barn har svært ved at indgå i de andre børns lege, understøtter vi barnet ved at øve hvordan man leger, så det får en forståelse af hvordan det skal forholde sig, både i forhold til at tage imod instrukser fra de andre børn, men også hvordan det selv kan byde ind med noget i legene.

Vi har stort fokus på at dele børnene op i mindre gruppe i løbet af dagligdagen. De er delt op på grupper til samling, til frokost, i garderoben og når vi laver aktiviteter. Dette giver personalet mulighed for at være mere opmærksom på om alle børn viser initiativ og er aktivt deltagende i fællesskabet. Derudover giver det børnene mulighed for at danne nogle relationer indbyrdes, som de måske ikke ville have opdaget et potentiale i, hvis de var i en stor gruppe.
Vi har på forhånd lavet grupperne, ud fra hvilke børn vi vurderede ville kunne få et godt venskab, også så de børn der stod uden for i lege, fik en mulighed for at møde de andre børn i mindre grupper, hvor det er nemmere at bidrage med noget til fællesskabet, med hjælp fra den voksne.

Det er personalet som skal skabe rammerne for at børnene alle har lige muligheder for at skabe relationer og få venskaber. Derfor er det også vigtigt at vi har en god relation med børnene og at de ser os som sikker base, som kan hjælpe dem ind i børnefællesskaberne, også hvis det bliver svært.

Som forældre er det vigtigt at involvere sig i børnenes relationer. Møde og i mødekomme andre forældre, hilse på hinanden og eventuelt lave legeaftaler i fritiden. Vi har meget god erfaring med at børn der får lov til at komme hjem til hinanden, har nemmere ved at stifte venskaber. At der venter en på dig når du møder ind som barn i børnehaven har stor betydning og ofte har børnene nemmere ved at finde ind i legen resten af dagen.

Pædagogisk læringsmiljø

”Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det enkelte dagtilbud hele dagen etablerer et pædagogisk læringsmiljø, der med leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter samt daglige rutiner giver børnene mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes.

Det pædagogiske læringsmiljø skal tilrettelægges, så det inddrager hensynet til børnenes perspektiv og deltagelse, børnefællesskabet, børnegruppens sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 22-23

Hvordan skaber vi hele dagen et pædagogisk læringsmiljø, der giver alle børn mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes?

Vi bestræber os på at skabe et pædagogisk læringsmiljø som understøtter børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem både leg, planlagte og spontane aktiviteter og rutiner, ved at have en vis struktur på hverdagen, som giver plads til fordybelse i de forskellige arenaer. Vi gør de samme ting, på nogenlunde samme tidspunkt på dagen (spiser, går udenfor, holder samling, planlagte vokseninitierede aktiviteter osv.), hvilket gør hverdagen overskuelig for børnene, og giver masser af plads til børneinitierede lege ind i mellem.
Vi skal blive bedre til at observere løbende om børnene får det ønskede ud af læringsmiljøet, og om vores antagelser om hvad der er et godt læringsmiljø for børnene rent faktisk også er det. Vi skal inddrage børnenes meninger og ideer til at skabe bedre læringsmiljøer, så vi ved at vi tager udgangspunkt i deres interesser, og ikke gør hvad vi tror børnene er interesseret i.

Vi har gjort os mange overvejelser om det at dele børnene op i mindre grupper, for især at stille skarpt på strukturelementerne i læringsmiljøet. Vi sikrer os at der er bedre plads til at alle børn inddrages i praksis, fordi de oplever at de nemmere bliver hørt og set, når de befinder sig i mindre grupper. Herudover er der ingen forstyrrelse for os, i form af snak blandt kollegaer. Forskning viser at færre børn til hver voksen giver børnene mulighed for et tættere forhold til de professionelle, og de får hermed bedre mulighed for at udvikle sig og lære. Børn har generelt lettere ved at lære og engagere sig i mindre grupper.

Vi bestræber os i institutionen på at indrette rummene, således at børnene har mulighed for at fordybe sig i lege og have en fælles opmærksomhed. Vi tilbyder flere stationer, hvor børnene kan lege og prøver så vidt muligt at lukke af, så der ikke kommer for mange forstyrrelser. Vi kan se at så snart der er nogen der begynder at blive urolige og løbe rundt på stuen, skaber det uro hos rigtig mange børn, som ellers har været fordybet i en god leg.

Praksiseksempel:

På hvordan vi tilrettelægger læringsmiljøet så alle børn har mulighed for at deltage og være engagerede
Vi har i en lang periode holdt samling hver formiddag i to mindre grupper. I starten var der mange stillesiddende aktiviteter, hvilket medførte meget uro blandt nogle af børnene (især de børn som havde sproglige udfordringer), som havde svært ved at sidde stille så længe. Derfor indførte vi for nylig mere bevægelse i samlingerne. Samling fungerer nu sådan, at vi i samling skiftevis har en bevægelsesleg og en kort stillesiddende aktivitet, således at vi starter med en bevægelsesleg (fagtesange, lege osv.), herefter en kort stillesiddende aktivitet (læsning, sang, spontan snak osv.), og herudover har vi afkortet samlingen, så det ikke tager så lang tid. Intentionen er at alle børn får mulighed for at være med og går fra samlingen med en sejrsfølelse, fordi de har oplevet at kunne mestre noget. Det er meget nyt, men vi kan allerede nu se en kæmpe forskel. De børn som hurtigt blev urolige og trak sig fra samlingen, er nu i meget højere grad med i samlingen og går derfra med et smil på læben.

Samarbejde med forældre om børns læring

”Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan dagtilbuddet samarbejder med forældrene om børns læring.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 24-25

Hvordan samarbejder vi med forældrene om barnets og børnegruppens trivsel og læring?

Vi holder opstartsmøde med forældrene når deres barn starter i børnehaven. Her får vi de relevante oplysninger, som kan hjælpe os til at give barnet den bedste start i børnehaven, og her snakker vi også om de rammer som vi har i børnehaven. Eksempelvis hvornår på dagen vi har aktiviteter, hvilke emner vi arbejder med, hvordan vi arbejder med børns selvstændighed og robusthed osv.

Når barnet har gået i børnehaven i 3 måneder, tilbydes der efter behov en 3 måneders samtale, hvor vi snakker om hvordan deres barn trives i institutionen. Nu har vi et bedre billede af hvilke styrker og hvilke udfordringer barnet har, og kan bedre sætte ord på hvordan vi arbejder med lige præcis deres barns læring og trivsel, og hvordan de kan understøtte det i hjemmet.

Vi har i en periode haft et ”Evalueringsrum” i børnehaven, hvor vi havde tre store plader hængende på væggen (En plade pr. stue), hvor vi hver måned stuevis hængte nye billeder op med lidt tekst, så forældrene kunne følge med i hvilke emner vi var omkring hvad vi arbejdede med for tiden. Her beskrev vi kort, hvorfor lige netop dette var vores fokus, og kom med ideer til hvordan forældrene kunne understøtte børnenes læring og udvikling i hjemmet.
Planen var at forældrene kunne gå ind og se på billederne når de hentede deres børn, så de kunne få et indblik i hvad der rørte sig for tiden og kunne få nogle snakke med deres børn, når de kom hjem. Det fungerede dog ikke helt efter planen, da der kun var få forældre som gik ind og kiggede på billederne.

Vi har med jævne mellemrum planlagte forældrekaffer om eftermiddagen i børnehaven.
Nogle forældrekaffer planlægges med henblik på at give forældrene indblik i hvordan vi i børnehaven har arbejdet med et bestemt emne. Vi har eksempelvis haft et forløb med en musikpædagog, hvor vi har haft fokus på eventyret ”Guldlok”, Her afholdte vi efterfølgende en forældrekaffe, hvor vi udstillede billeder fra forløbet, og viste dem nogle af de kreative ting vi havde lavet.
Andre gange har vi planlagt en forældrekaffe, blot for at der kunne dannes relationer mellem personalet og forældrene, men også imellem forældrene. Vi oplever at der efterfølgende bliver lavet flere legeaftaler, fordi de lærer hinanden at kende på en måde, som de ikke har gjort tidligere.

Vi har planlagt, men endnu ikke udført nogle ”Sprogcafeer”, som skal foregå i institutionen over nogle eftermiddage. Her er ideen at forældrene skal få et indblik i hvordan vi i institutionen arbejder med børns sprogtilegnelser og sprogudvikling, så de kan få noget inspiration til hvordan de kan understøtte denne læring i hjemmet. Sproget er noget der er rigtig meget fokus på i vores institution, det gavner alle børn at vi arbejder så meget med det på grupperne.

Vores bestyrelse er involveret i hvilke læringsformer vi arbejder med og hvordan vi optimerer børnenes trivsel. Med forældrene går vi løbende i dialog om hvordan barnets trives i institutionen, men også om der er noget der er relevant at vide fra hjemmet.

Børn i udsatte positioner

”Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø tager højde for børn i udsatte positioner, så børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 26

Hvordan skaber vi et pædagogisk læringsmiljø, der tager højde for og involverer børn i udsatte positioner, så børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes?

Vi har et tæt samarbejde med andre professionelle faggrupper, da vi har flere børn i udsatte positioner. Da vi har både psykolog, fysioterapeut, talepædagog, tosprogskonsulent, ressourcekorpset mm. i huset ofte, er det med til at opretholde det tætte samarbejde, fordi vi ser meget til hinanden. Vi holder mange møder med de forskellige faggrupper og børnenes forældre, så vi i institutionen og forældrene i hjemmet, kan få de bedste redskaber til at fremme børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.
Vi har mulighed for at tage problematikker op i et tværfagligt team (Trivselsteam). Her sidder vi sammen med forældre, andre faggrupper og en pædagog fra stuen og tager en udfordring op. Denne udfordring kan være fra hjemmet eller noget som institutionen er blevet nysgerrig på. Dette har vi rigtig god erfaring med og kan anbefale forældre at henvende sig personalet med noget i havde lyst til at dele med os.

Vi er som tidligere nævnt også meget opmærksomme på at dele børnene op i mindre grupper i den pædagogiske hverdag, så personalet i højere grad har mulighed for at se og arbejde med de specifikke udfordringer barnet har. Vi har en anerkendende tilgang til alle børn, så alle børn oplever at de er værdifulde og har noget at tilbyde fællesskabet. Derudover er vi opmærksomme på at der er nogle børn som har brug for ekstra voksenstøtte til at indgå i børnefællesskaber, og som har brug for en voksen når de leger med andre børn.
Vi er meget opmærksomme på at understøtte børnenes trivsel, læring og udvikling, gennem inkluderende læringsmiljøer, hvor børnene har mulighed for at deltage.
Vi ved at børn har brug for at være deltagende i sociale fællesskaber, hvor de kan bidrage til lege og aktiviteter. Derfor ved vi at vores læringsmiljø skal omfavne forskelligheder som en ressource, så børnene oplever at kunne deltage på deres egne præmisser.

Praksiseksempel:

• Vi har en del drenge i børnehaven, som er meget glade for vilde lege. En del af de drenge har nogle sproglige udfordringer, som viser sig i form af et meget lille ordforråd.
• Vi snakker derfor om på personalegruppen om hvordan vi kan sætte rammerne for nogle læringsmiljøer, hvor disse drenge bliver sprogligt stimuleret, men hvor de samtidig oplever at de kan bidrage til de forskellige lege og aktiviteter, og ikke føler deltagelsestvang.
• Vi har i samarbejde med talepædagogen aftalt, at vi vil prøve at skabe nogle rammer for de vilde lege som drengene så godt kan lide. Når de f.eks. cykler rundt på legepladsen, så kan vi indføre en grænsekontrol, som de skal over, inden de kan komme videre, eller vi har bemandet en tankstation, hvor de skal komme hen og tanke bilen op, når de mangler benzin.
• Dette har vi gjort i nogle måneder, og vi kan tydeligt se at det gør en forskel for drengenes udvikling og trivsel. De oplever at de er en del af et fællesskab, og de begynder at sige nogle af de ord, som vi gentager mange gange i legene, som f.eks. pas, kørekort, kør videre, stop, meget eller lidt benzin osv.

Sammenhæng til børnehaveklassen

”Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan der i børnenes sidste år i dagtilbuddet tilrettelægges et pædagogisk læringsmiljø, der skaber sammenhæng til børnehaveklassen.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 27

Hvordan tilrettelægger vi vores pædagogiske læringsmiljø for de ældste børn, så det skaber sammenhæng til børnehaveklassen? (Dette spørgsmål gælder kun dagtilbud med børn i den relevante aldersgruppe.) 

Vi har et tæt samarbejde med de nærliggende skoler, så vi ved hvordan vi bedst understøtter børnenes læring og udvikling, så de bliver skoleparate. Vi er bl.a. på besøg på skolerne et par gange om året, så børnene kan få et indblik i hvordan det er at gå i skole, møde lærerne som er tilknyttet 0. klasse, og se de rammer og omgivelser skolen er i. Vi holder overgangsmøder, hvor vi deler erfaringer med det personale, som kommer til at have barnet i skolen.

Vi skaber læringsmiljøer som understøtter børnenes lyst til at lære og evne til at indgå i børnefællesskaber, så de har et godt udgangspunkt, når de starter i skole. Vi tilrettelægger rigtig mange aktiviteter, hvor tal, bogstaver og former inkluderes på en måde så børnene leger læringen ind. I disse aktiviteter er der især fokus på samarbejde og fællesskab, da de kommer i nogle grupper hvor de skal hjælpe hinanden.
Vi har eksempelvis en stafet hvor børnene er i to grupper skal hente former og lægge det på en plade i fællesskab, så de forskellige former og farver passer sammen.

Vi giver børnene mulighed for at blive nysgerrige på bogstaver, tal, mønstre, former osv. ved at være bevidste om det fysiske, så det stimulerer deres nysgerrighed på bogstaver, tal, former mm. Vi bruger eksempelvis vinduespartiet til at skrive sange, emner, tal og hvad der ellers er fokus på, og har alfabetet hængende på stuen, i en højde hvor børnene kan nå bogstaverne, hvilket skaber samtale omkring de forskellige bogstaver og gør børnene bevidste om hvilke bogstaver der er i deres navn.

Der laves overgangsskema på hvert barn, som bliver sendt videre til skolen. Vi tilbyder skoleparathedssamtaler til alle forældre i januar/februar måned.

Øvrige krav til indholdet i den pædagogiske læreplan

Inddragelse af lokalsamfundet

”Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan dagtilbuddet inddrager lokalsamfundet i arbejdet med etablering af pædagogiske læringsmiljøer for børn.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 29

Hvordan inddrager vi lokalsamfundet i arbejdet med at skabe pædagogiske læringsmiljøer for børn?

Institutionen befinder sig i en lille by tæt ved grænsen, hvor der er et godt samarbejde mellem de lokale. Vi inddrager derfor lokalmiljøet i høj grad, i vores etablering af det pædagogiske læringsmiljø.
Vi har et tæt samarbejde med de omkringliggende daginstitutioner og skoler, og mødes ofte på kryds og tværs af institutioner, samt låner hinandens faciliteter. Eksempelvis lejer vi gymnastiksalen på en tysk skole placeret lige i nærheden, en gang i ugen, og vi afholder aktivitetsdage, hvor alle de ældste skolebørn i området mødes og dyrker idræt.

Vi har et tæt samarbejde med plejehjemmet i byen, hvor vi med et par måneders mellemrum har besøgt dem med de ældste børn og lavet aktiviteter, samt sunget sange med de ældre beboere og personalet.
Derudover besøger vi med jævne mellemrum et sundheds- og aktivitetscenter for ældre borgere som ligger i byen, hvor vi bl.a. optræder med Lucia, men også bliver inviteret spontant ind i huset når de fester og danser, hvilket skaber meget glæde for både de ældre og for børnene.

• Omkringliggende butikker
• Bibliotek
• Brandstation
• Strand
• Busture (fx til Flensborg, Åbenrå eller Sønderborg)

Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø

”Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i dagtilbuddet skal integreres i det pædagogiske arbejde med etablering af pædagogiske læringsmiljøer.

Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal ind­drages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 30

Hvordan integrerer vi det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i det pædagogiske læringsmiljø? (s. 30)

Vi arbejder i institutionen meget fokuseret med at opdele børnene i mindre grupper, hvilket giver mindre støj og mere plads til hvert enkelte barn, men også giver bedre mulighed for et mere fokuseret samspil mellem børn og voksne.
I disse mindre grupper, har vi i en længere periode arbejde målrettet med materialet ”Fri for mobberi”, fordi vi har observeret at der er en uhensigtsmæssig omgangstone børnene imellem, hvor de har en tendens til at kalde hinanden grimme ting, når de bliver uenige. Vi kan se en stor forskel fra da vi startede for nogle måneder siden. Vi observerer nu at børnene er bedre til at håndtere deres vrede og bruger sproget mere konstruktivt og respektfuldt i konflikter. De er også gode til at se når noget er mobning og kan bedre sætte ord på over for de andre børn, hvornår noget gør dem kede af det.
Vi er en institution med mange forskellige børn med andre etniske baggrunde, og flere børn i udsatte positioner. Dette ser vi som en styrke for et inkluderende børnefællesskabet, da vi oplever at børnene er meget rummelige over for de andre børn, og vi ser en børnegruppe som er meget gode til at inddrage alle børn i lege og aktiviteter. Der er en forståelse for at nogle børn måske har mere behov for pauser, og derfor sidder indenfor og tegner, mens resten af børnene er udenfor

Vi er en institution som bruger uderummet rigtig meget, og er derfor opmærksomme på at dette indbyder til både stille aktiviteter og fysisk udfoldelse.
Vi har nogle små sektioner hvor børnene kan fordybe sig i rollelege, som f.eks. sandkassen med et lille hus til, hvor der ofte leges bager, butik mm. og vi laver planer for hvordan vi kan gøre disse områder endnu mere attraktive og stimulerende ved f.eks. at lave et udekøkken.
Der er et stort område med fliser, hvor børnene kan cykle, og et område med to mål, hvor der kan spilles fodbold, et gyngestativ og en ”motorik bane” med forskellige forhindringer.
Vores legeplads er meget enkel og vi ser derfor et stort potentiale i at understøtte børnenes fantasi.

Et eksempel:

• Børnene leger ”butik” i sandkassen. Vi henter materiale fra grupperne (fx tomme melposer, store papkasser) og får flere børn integreret i legen. Vi ”smager” på kagen og opfordrer børnene til at invitere de andre børn på ”restaurant”. 

I vores indendørs arealer er væggene præget af malerier af forskellige ting, som rummet, et stort træ, dyr mm. vi har også plakater hængende med alfabet, tal, dyr osv.
Vi har et læserum, hvor der er en stor madras, her er der både mulighed for at læse, men flere børn bruger det også som en lille lege ”station”, hvor de tager noget legetøj med hen for at sidde i ro, så de kan fordybe sig i legen. Vi ændrer løbende på læringsrummet alt efter børnenes interesser eller fx årstiderne.

Legepladsen bliver løbende evalueret og derigennem sikrer vi os at få skabt nye læringsrum og flere spændende sektioner.

Børnemiljøet vurderes på baggrund af børneperspektiver, gennem iagttagelser af børnenes adfærd eksempelvis deres brug af rum og materialer, samt følelsesmæssige udtryk.

De seks læreplanstemaer

”Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i seks læreplanstemaer samt mål for sammenhængen mellem læringsmiljøet og børns læring.

Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø under­støtter børns brede læring inden for og på tværs af de seks læreplanstemaer.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 32Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 32

Alsidig personlig udvikling

”Alsidig personlig udvikling drejer sig om den stadige udvidelse af barnets erfaringsverden og deltagelsesmuligheder. Det forudsætter engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 36-37

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes alsidige personlige udvikling?

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

• Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Alsidig personlig udvikling
• Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
• Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

I dagligdagen hjælper vi barnet med at sætte ord på egne og andres handlinger og følelser, så det bliver understøttet i at udtrykke følelser og håndtere konflikter på en hensigtsmæssig måde. Herved får barnet også erfaringer med egne tanke og følelser, men også at andre børn måske har andre tanker og følelser, som de også skal forholde sig til. Dette styrker deres empati.
Børn lærer eksempelvis at være i centrum og få tillid til egne potentialer i vores samlingssitutationer, hvor de med støtte lærer at tale højt foran en gruppe børn og voksne, men også lærer at lytte til andre børn. Her kan børn opleve at være respekteret i fællesskabet, ved eksempelvis at blive lyttet til hvis de har et ønske til en sang, en leg, eller en ide til hvordan man kunne gøre noget anderledes. Her oplever børnene at indgå i en demokratisk proces, hvor man oplever sig selv som et individ, men også oplever at være en del af et fællesskab. 

 Vi har et fælles legepladsareal, hvor børnene har mulighed for at lege på tværs af alder, samt social og kulturel baggrund, dette med understøttelse fra personalet, som opfordrer til aktiviteter i hverdagen hvor alle børn har mulighed for at deltage.

Dagligdagen er præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, for at understøtte samspil og tilknytning børn imellem og mellem børn og det pædagogiske personale. Der er en forudsigelighed i dagligdagen, og nogle faste rutiner, som gør børnene trygge i institutionen, og der er fast personale tilknyttet hver stue, som børnene kan henvende sig til hvis der opstår problemer.
Børnene møder hver dag udfordringer, som er med til at udvikle deres kompetencer til at indgå i et fællesskab. Eksempelvis at vente på tur, være selvhjulpne med tøjet, konflikter og lignende. Personalet motiverer, guider og støtter barnet, så vi på en anerkendende måde viser at vi har troen på at barnet kan mestre det. Med den voksnes positive forventning og tro på barnets evner og kunnen, oplever barnet stolthed og succes ved selv at kunne klare udfordringen.

Vi er i dialog med forældre om barnets trivsel og alsidige personlige udvikling i hverdagen.

Tegn på børnenes læring:

– Børnene genkender rutinerne i dagligdagen (vaske hænder før frokost, dække bord mv.)

– Børnene er selvstændige (gå på toilet, selv hente sin madpakke, tage tøj på mv.)

– Børnene kan begå sig med andre jævnaldrende samt voksne i et fælleskab (samarbejde, ordentig opførsel)

– Børnene viser glæde og opnå succesoplevelser

Metoder vi anvender:

– Vi guider børnene på rette vej (understøtter og hjælper børnene med at være selvstændige)

– Vi lytter, roser og anerkender hvert enkelt individ

– Vi giver rum til barnet (bruger tid på udfordringer, snakker, tilgodeser behov og forskellighed)

– Vi organiserer lege

Social udvikling

Social udvikling er udvikling af sociale handlemuligheder og deltagelsesformer og foregår i sociale fællesskaber, hvor børnene kan opleve at høre til, og hvor de kan gøre sig erfaringer med selv at øve indflydelse og med at værdsætte forskellighed.

Gennem relationer til andre udvikler børn empati og sociale relationer, og læringsmiljøet skal derfor understøtte børns opbygning af relationer til andre børn, til det pædagogiske personale, til lokal- og nærmiljøet, til aktivi­teter, ting, legetøj m.m.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 38-39

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes sociale udvikling?

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

• Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Social udvikling
• Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
• Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

Det er gennem relationer til andre at børn udvikler empati, sociale handlemuligheder og deltagelsesformer i fællesskabet. At være en del af fællesskabet er altafgørende for barnets trivsel, derfor skal vi skabe læringsmiljøer som understøtter børns opbygning af relationer til andre, så alle børn oplever at høre til, og hvor de kan gøre sig erfaringer med at øve indflydelse samt at værdsætte forskellighed.

Det handler for os meget om at se ting fra et børneperspektiv, så børnene oplever at dagligdagen ikke blot er forudbestemt af personalet, men at de kan være med til at forme en pædagogisk hverdag efter deres ønsker. Når alle børn oplever at deres tanker og holdninger vægter lige højt, kan de komme til at se hvilke ressourcer der kan være i forskellighed.
Vi ændrer på vores læringsmiljø løbende, når vi kan se at nogle børn ikke har lige så gode deltagelsesmuligheder som de andre børn. Eksempelvis har vi på gruppen med de ældste børn i lang tid haft problemer med vores samlinger, da der var meget uro og mange børn havde svært ved at være i det. Vi begyndte derfor dele os op i to grupper, hvor den ene gruppe evt. tegner og den anden får læst historie. Børnene må så selv vælge hvad de gerne vil.

I konflikthåndteringer, støtter vi barnet i at udtrykke sig verbalt og nonverbalt samt til at kunne sige fra, når egne grænser overtrædes. Ligeledes taler vi med børnene om forskellighed – herunder at vi tænker og handler forskelligt. Vi har både fokus på de sociale fællesskaber i voksenstyrede aktiviteter i større og mindre grupper samt i den frie leg.

De voksne agerer som rollemodeller, som børnene kan spejle sig i. Derfor er vi meget opmærksomme på vores omgangstone i husene, både mellem personalet, mellem forældre og personale, og mellem personale og børn. Vi taler respektfuldt til hinanden og er anerkendende over for alle dem vi møder, så det kan smitte af på børnenes ageren i de sociale fællesskaber de indgår i.
I og med at personalet ser børnenes forskellighed som en styrke og italesætter børnenes ressourcer frem for begrænsninger, vil dette også kunne ses på børnegruppens rummelighed over for børn som er forskellige fra dem selv.
Herigennem viser vi børnene at have tolerance og forståelse over for hinanden – også selvom der opstår en forskellighed. Vi italesætter over for børnene, hvad andre børn har som styrke og anvender disse ressourcer ind i den demokratiske dannelse. Eksempelvis ved at italesætte barnets hjælpsomhed, når det venter på tur, siger goddag/farvel osv.

Tegn på børnenes læring:
– Børnene viser empati
– Børnene udveksler øjnekontakt, smiler og bevæger sig rundt i hele børnehaven
– Børnene opsøger hinanden og danner venskaber
– Børnene deltager i aktiviteter sammen med andre børn og voksne
– Børnene er hjælpsomme
– Børnene går i dialog med andre, idet de lytter, spørger, fortæller og svarer
– Børnene indgår i rollelege, og viser forståelse for legen
– Børnene overholder aftaler og regler
– Børnene kan vente på tur

Metoder vi anvender:
– Vi skaber mulighed for at børnene kan lege i mindre grupper
– Vi har ansvar for at det enkelte barn er en del af fællesskabet
– Vi inddrager forældre i fællesskabet med barnets legeaftaler, arrangementer mm.
– Vi planlægger strukturerede aktiviteter (gåtur, samling, måltider mm.)
– Vi kommer med løsnings, – lege og handlingsforslag når barnet har brug for hjælp
– Vi er støttede og vejledende i forholdt til børnenes initiativer
– Vi viser engagement, forudsigelighed og tydelighed i sammenspil med børnene

Kommunikation og sprog

”Børns kommunikation og sprog tilegnes og udvikles i nære relationer med barnets forældre, i fællesskaber med andre børn og sammen med det pædagogiske personale.

Det centrale for børns sprogtilegnelse er, at læringsmiljøet understøtter børns kommunikative og sproglige interaktioner med det pædagogiske personale. Det er ligeledes centralt, at det pædagogiske personale er bevidst om, at de fungerer som sproglige rollemodeller for børnene, og at børnene guides til at indgå i fællesskaber med andre børn.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 40-41

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes kommunikation og sprog?

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

• Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Kommunikation og sprog
• Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
• Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

Kommunikation og sprog er vigtig for at danne relationer og indgå i fællesskaber. Legen er helt essentiel for barnets verbale og nonverbale kommunikation, derfor er personalet meget opmærksom på at understøtte børnene i at deltage i lege med andre børn, ved at hjælpe med at rammesætte og nogle gange selv deltage i legen.
Personalet er sproglige rollemodeller for børnene, derfor er vi bevidste om at være indlevende, nysgerrige og føre samtale med børnene om det der optager dem. Vi sætter ord på hvad der sker i dagligdagen i forbindelse med rutiner, aktiviteter og lege, og vi er opmærksomme på at alle børn oplever en kvalitet i samtalen med en voksen, da det især har betydning for børn i udsatte positioner. Personalet er opmærksomme på at understøtte børnene i at indgå i dialoger med voksne og andre børn, hvor de lærer at skifte mellem at tale og at lytte, så de får erfaringer med at aflæse, genskabe og udvikle en passende kommunikation i forskellige situationer. Børnene har mulighed for at lære fra andre børn på tværs af alder, da vi arbejder så tæt sammen på stuerne.

I det fysiske læringsrum præsenteres børnene for skriftsprog og understøttende illustrationer. Kommunikation og sprog er grundlæggende for at kunne indgå i fællesskaber med andre, derfor arbejdes der med læreplanstemaet hele dagen i tæt samspil med de øvrige læreplanstemaer.

Vi opstiller læringsmiljø som tilbyder mange forskellige læringsmuligheder og aktiviteter, som understøtter den sproglige udvikling. Dette gør vi gennem leg, historiefortællinger, samtaler, sang og sanglege, rim og remser mm. hvor vi er nysgerrige og hjælper med at sætte ord på børnenes oplevelser.

Vi er opmærksomme på at børnene øver sig i at sætte ord på egne tanker og oplevelser, så deres egne perspektiver kommer i spil. Børnene gives mulighed for at kommunikere på forskellige måder ved inddragelse af babytegn, tegn til tale o.l. Desuden vægtes det højt at barnet har mulighed for at øve sig både i relationen voksen-barn, barn-barn og i det større børnefællesskab.

Personalet i begge institutioner har fokus på børnenes sprogudvikling og sprogtilegnelse. Vi har uddannede pædagoger der er sprogansvarlige, som laver handleplaner, sprogforløb og sprogtester. Ligeledes har vi et samarbejde med talepædagoger og forældre, hvis barnet har sproglige eller udtalelses vanskeligheder, så vi derved sikre hvert barns sproglige udvikling.

Tegn på børns læring:

– Børnene danner sætninger

– Børnene søger dialog med børn og voksne

– Børnene deltager aktivt i diverse aktiviteter

– Børnene kan rim og remser, synge og lave sanglege

– Børnene bruger sproget under leg med andre

Metoder vi anvender:

– Vi arbejder med piktogrammer (symboler )

– Vi laver billedsprog (relevante spil, tegninger)
– Vi arbejder med skriftsprog (bogstaver, tal )
– Vi laver lege med ord(rim og remser, synge og sangleg )

– Vi benytter os af dialogisk læsning og højtlæsning

– Vi har samling

– Vi er i daglig dialog med børnene (nærværende, lyttende osv.)

– Vi lærer børnene at sætte ord på følelser og handlinger

– Vi gør børn nysgerrigt på sproget

– Vi har fællesskab igennem leg (barn – barn, voksen – barn)

– Vi laver rollelege

– Vi arbejder med sprogkuffert

– Vi benytter sommetider IPad (som kommunikation redskab)

-Det pædagogiske personale italesætter barnets handlen, dette øger ordforrådet (fx jeg kan se du er ved at tage bukser på)

Krop, sanser og bevægelse

”Børn er i verden gennem kroppen, og når de støttes i at bruge, udfor­dre, eksperimentere, mærke og passe på kroppen – gennem ro og bevægelse – lægges grundlaget for fysisk og psykisk trivsel.

Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer, ligesom al kommunikation og relationsdannelse udgår fra kroppen”.

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 42-43

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornem­melser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø udviklingen af børnenes krop, sanser og bevægelse?

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

• Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Krop, sanser og bevægelse
• Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
• Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

Noget af det vi ser vigtigst i forbindelse med at skabe bevægelsesglæde hos børn, er at de voksne selv har det, så det kan smitte af på børnene. Når børnene er sammen med voksne som elsker at bruge og eksperimenterer med deres krop, oplever vi at børnene også bliver mere modige ift. at få erfaringer med deres egne kroppe.

Vi har en børnegruppe hvor størstedelen af børnene er meget aktive og elsker at være med i de aktiviteter hvor der er bevægelse, dette understøtter vi ved at tilbyde en masse aktiviteter på legepladsen, hvor der er plads til udfoldelse. Børnene bliver sjældent begrænset i deres ”farlige leg”, hvor de blandt andet kravler på taget af legehuset, klatrer højt op i træer og udforsker på andre måder, da vi er bevidste om at de udvikler deres kropsidentitet gennem kropslige erfaringer, de finder ud af hvem de selv er og hvad de kan.

Krop, saner og bevægelse er vigtige egenskaber, og derfor har vi i begge institutioner fokus på dette. Vi har i børnehaverne et læringsmiljø, som skal give børnene kropslige erfaringer i samspil med det sociale. De skal via fællesskabet styrkes til at få forståelse for kropslige udtryk, hvilket vi gør med en undersøgende legende og kreativ tilgang. Dertil kommer, at bevægelse i høj grad ligger til grund for en bedre indlæring.

Tegn på børns læring:
– Børnene viser glæde ved at bevæge sig(danser, hopper, løber, klartre, tumler, mm )
– Børnene viser lyst til at være aktiv både ude og inde
– Børnene undersøger, og afprøver forskellige kropsfunktionerer og sanser
– Børnene spørger efter forskellige bevægelses lege og aktiviteter
– Børnene er selvhjulpen med påklædning
– Børnene giver udtryk for hvad der er sundt og usundt

Metoder vi anvender:
– Vi bruger vores legeplads hver dag
– Vi tager på gåtur
– Vi tager på cykeltur med de ældste
– Vi laver gymnastik og børnemassage
– Vi indbyder til musik og rytmik
– Vi bruger aktiviteter, som udvikler deres finmotorik
– Vi tilbyder økologiske produkter til morgenmad, maddag og frugtordning
– Vi laver regelmæssig bål-mad, spiser udenfor

Natur, udeliv og science

”Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kropslig, en social og en kognitiv dimension.

Naturen er et rum, hvor børn kan eksperimentere og gøre sig de første erfaringer med naturvidenskabelige tænke- og analysemåder. Men naturen er også grundlag for arbejdet med bæredygtighed og samspillet mellem menneske, samfund og natur.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 44-45

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.

Vi vægter natur og udeliv meget højt i vores institution. Vi er ude det meste af dagen når vejret tillader det, og tager på ture ud af huset mindst en gang i ugen, både i nærmiljøet, og på busture/togture, så alle børn har mulighed for at opleve et bredt udsnit af naturen. Vores institutioner ligger begge i naturskønne områder, tæt ved skov, søer og vandløb, hvilket vi derfor benytter i mange sammenhænge i vores pædagogiske dagligdag. Bussen kører tæt på børnehaven, hvilket giver os mulighed for at se endnu flere naturtyper, som f.eks. stranden. I naturen får børnene kendskab til levende organismer som dyr, planter og mikroorganismer, ved at de opmuntres til at undersøge og være nysgerrige på hvad de ser. Det pædagogiske personale stiller åbne, nysgerrige spørgsmål så børnene kan gøre sig erfaringer med og udvikle en forståelse for sammenhænge i naturen.

På vores ture lærer børnene om menneskets påvirkning af naturen, når vi snakker om det affald som vi finder, og dets betydning for vores natur. Vi tager ofte skraldeposer med, når vi går på tur og samler affald.

Legepladsens og nærmiljøets uderum giver plads til bevægelse, sansning, fantasi og kreativitet. Her er plads til at børnene kan lege vilde, eventyrlige og farlige lege. Børnene får lov til at eksperimentere, ved at klatre i træer, cykle ned af bakken, klatre på legehusets tag mm.
De har mulighed for at udvikle sig og få legemuligheder og oplevelser i og med naturen, både i det trygge og afgrænsede rum som legepladsen er, og de får også erfaringer med at lege i åbne rum (marker og enge), og de vilde og rummelige rum (skoven).

Vi har en undersøgende tilgang til naturen og naturfænomener. På denne måde får børnene en begyndende talfornemmelse, fornemmelse for størrelser og hermed en begyndende matematisk opmærksomhed.
Vi måler og vejer ting, sammenligner størrelser og vægt. Vi taler om tyngdekraften, Børnene var på et tidspunkt meget optaget af at se hvad der kunne flyde og hvad der sank, derfor havde vi ofte baljer med vand med ude på legepladsen for at understøtte denne nysgerrighed. Børnene fandt selv på hvad vi skulle afprøve i vandet, og vi snakkede om hvorfor der var noget der sank og noget der flød.

Vi tæller, taler om stor, lille, former, Vi finder store blade, små pinde, stort hul osv. Vi udfordrer børnene på forskellige niveauer tilpasset børnenes udvikling og kompetencer.

Tegn på børns læring:
– Børnene er udforskende, undersøgende og har en nysgerrig tilgang
– Børnene bruger deres sanser
– Børnene har kendskab til dyr, kryb, affald, planter mv.
– Børnene kan koble naturoplevelser sammen med leg i børnehaven
– Børnene viser glæde for udendørs miljø og aktiviteter

Metoder vi anvender:
– Vi bruger nærmiljøet (skov, strand, mose, genbrugsplads og by)
– Vi bruger de forskellige årstider, farver, størrelser og former
– Vi planlægger ture (gå ture, cykel ture)
– Vi er konkrete i det vi har fokus på under den specifikke tur
– Vi indsamler naturmateriale til videre brug i børnehaven (kreative aktiviteter)
– Vi forbereder børnene inden turen, så de informeret inden turen (Samling, viser billeder, synger sange mm omhandlende emnet)

Forældreinddragelse

Kultur, æstetik og fællesskab

”Kultur er en kunstnerisk, skabende kraft, der aktiverer børns sanser og følelser, ligesom det er kulturelle værdier, som børn tilegner sig i hverdagslivet.

Gennem læringsmiljøer med fokus på kultur kan børn møde nye sider af sig selv, få mulighed for at udtrykke sig på mange forskellige måder og forstå deres omverden.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 46-47

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle ople­velser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med kultur, æstetik og fællesskab?

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

• Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Kultur, æstetik og fællesskab
• Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
• Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

>Her skriver i korte retningsgivende reflektioner  og eksempler.<

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med kultur, æstetik og fællesskab?

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

• Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Kultur, æstetik og fællesskab
• Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
• Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

Børnehaverne Søndermose og Skovbrynet har fokus på at sikre, at børnene omgås i et miljø, som skaber læring og glæde. En vigtig del er at formidle normer, værdier, traditioner og højtider videre, herigennem opbygges fællesskaber og aktiviteter. Vi understøtter børnene i at eksperimentere og afprøve forskellige kunstarter. Derudover opnås erfaringer, som danner ramme om barnets egne meninger og udtryk. Vi vægter, at alle børn skal have mulighed for at udfolde deres fulde potentiale.

Tegn på børns læring:
– Børnene viser glæde ved traditioner
– Børnene genkender traditioner
– Børnene laver rollelege
– Børnene har kendskab til sange og historier
– Børnene har lyst til at deltage aktivt i fællesskaber
– Børnene spørger ind og viser interesse

Metoder vi anvender:
– Vi foretager besøg (kirke, bibliotek, museer, teater)
– Vi tager på koloni
– Vi afholder arrangementer, forældre- og bedsteforældre arrangementer (Luciaoptog, påskelam, julefrokost, fastelavn, høstfest mm)
– Vi har arrangementer med anden kulturel baggrund
– Vi lærer børnene bordskik
– Vi har emneuger
– Vi laver kreative aktiviteter (klippe klister, bagning mm.)
– Vi har gruppearbejde om bestemte emner

Evalueringskultur

”Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at etablere en evalueringskultur i dagtilbuddet, som skal udvikle og kvalificere det pædagogiske læringsmiljø.

Lederen er ansvarlig for, at arbejdet med den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år med henblik på at udvikle arbejdet. Evalueringen skal tage udgangspunkt i de pædago­giske mål og herunder en vurdering af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Evalueringen skal offentliggøres.

Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at sikre en løbende pædagogisk dokumentation af sam­menhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Den pædagogiske dokumentation skal indgå i evalueringen.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 50-51

Det er ikke et lovkrav at beskrive dagtilbuddets dokumentations- og evalueringspraksis i den pædagogiske læreplan, men det kan være en fordel i udarbejdelsen af læreplanen at forholde sig til den løbende opfølgning og evaluering af indholdet i læreplanen.

Hvordan skaber vi en evalueringskultur, som udvikler og kvalificerer vores pædagogiske læringsmiljø?

Det vil sige, hvordan dokumenterer og evaluerer vi løbende vores pædagogiske arbejde, herunder sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og de tolv pædagogiske mål?

Her kan I kort beskrive jeres arbejde med at etablere en evalueringskultur som en del af det daglige pæda­gogiske arbejde. I kan fx beskrive, hvordan I arbejder systematisk med evaluering, om I arbejder med særlige metoder, om I arbejder eksperimenterende eller undersøgende med et særligt fokus, samt hvordan, hvor ofte og i hvilke fora I drøfter og reflekterer over jeres pædagogiske praksis mv.

Hver stue holder evalueringsmøder hvor vi inden vi evaluerer både aktiviteter og daglige rutinesituationer. Disse rutinesituationer gør vi til genstand for løbende refleksion, evaluering og kvalificering.

Eksempelvis: I børnehaven har vi en fase hvor mange børn giver udtryk for at de er utrygge når de skal ud i garderoben og have tøj på efter frokost. Nogle gemmer sig, andre råber højt og nogle virker trist.

Det pædagogiske personale aftaler at de i 14 dage laver observationer, videoobservationer og interviewe børnene. Herefter samles alle informationer og stuen tager det op til evaluering til stuemødet.

Denne viden danner baggrund for nye pædagogiske tiltag. Stuen blev opmærksom på at mange børn ikke trives i den lidt kaotiske garderobe situation. Børnenes perspektiv var blevet overset og mange viste tegn på at de ikke vidste hvad det næste var de skulle til.

Der besluttes at gruppen bliver delt i to og den ene pædagog leger 15 minutter i dukkekrogen med børnene og tager derefter tøj på med sit hold. Dette giver børnene gode betingelser for at skabe relationer og møde en voksen som er nærværende.

Derudover bliver det med små piktogrammer visualiseret hvad vi skal i garderoben og hvad vi skal til når vi alle har fået tøj på. Børnene har fået en bedre struktur og et overblik hvad dagen går ud på. Dette skaber ro, overblik og tryghed. Derigennem får børnene et bedre læringsmiljø.

Til hjælp til personalet har vi udarbejdet et skema som anvendes til evaluering af den pædagogiske praksis

Evaluerende pædagogisk praksis (3-trins-model)

1. Formål – hvad vil vi blive klogere på?

Fastsæt et formål for at sikre at den nye viden man opnår med evalueringen kan bruges til noget.

Overvej følgende:

• Hvad undrer vi os over eller hvad vil vi gerne blive klogere på i institutionen, når det handler om sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse? (Her kan der evt. tages udgangspunkt i et eller flere mål fra En Styrket pædagogisk læreplan.)
• Hvilke specifikke temaer eller situationer skal vi kigge nærmere på? Er der noget specifikt, vi ønsker at ændre/opnå? (Brug jeres undren, som udgangspunkt for en evaluering, fx hvorfor er der meget uro ved frokost eller kaos i garderoben?)

2. Metode – Hvordan skal vi blive klogere?:

Hvordan vi arbejder med at indsamle viden om vores praksis, om læringsmiljøet og om børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse ved at dokumentere dele af vores læringsmiljø.

Overvej følgende:

• Hvordan vil vi indsamle viden om det læringsmiljø vi undersøger? Hvordan kan vi bedst dokumentere hvad der sker? (fotos, tegninger, børneinterviews, film osv.)
• Hvordan sikrer vi os, at vi både ser resultaterne (fx det, børnene lærte) og selve læreprocessen (hvad skulle der til for at det skete?). Hvordan kan vi dokumentere processen hen imod et færdigt produkt eller opnåelsen af en færdighed?
• Hvordan kan børnene inddrages i dokumentationen? 
  

3. Analyse – Hvad kan vi lære af det, vi har set?

Handler om at finde al den viden, som dokumentationen gemmer på, for forhåbentlig at få svar på nogle af de spørgsmål vi stillede os selv da vi fastsatte formålet med evalueringen. Herefter kan vi fastsætte nye formål og prøve nye tiltag af i vores læringsmiljø.

• Hvad viser vores nye viden om sammenhængen mellem vores læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse? Er det noget der overrasker os? (Hold fokus på formålet, selvom man måske får øje på andre interessante ting).
• Hvad kunne vi tænke os at ændre i den daglige pædagogiske praksis på baggrund af vores viden?
• Hvilke nye formål ønsker vi at arbejde videre med?

Hvordan evaluerer vi arbejdet med den pædagogiske læreplan, som skal foretages mindst hvert andet år?

Her kan I fx kort beskrive, hvordan evaluering af læreplanen kan ses i forhold til jeres evalueringskultur i hverdagen.

Vi har god erfaring med at mødes til pædagogiske møder to gange årligt på tværs af begge huse.

Disse møder bliver holdt sammen med ledelsen og i fællesskab tages punkter op som skal give god grobund til vores evalueringskultur. Dette kunne fx være:

• Evalueringsskemaer fra stuemøderne
• Refleksion over rutinerne
• Børnesyn
• Ny forskning
• Temadage
• Inddragelse af bestyrelsen

I evalueringen af læreplanen inddrages de faglige fyrtårne i planlægningen for at bibeholde deres viden og erfaring med dette.

Her kan I finde yderligere inspiration til arbejdet med den pædagogiske læreplan

Til at understøtte og inspirere jeres videre arbejde med den styrkede pædagogiske læreplan er der udviklet en række øvrige materialer. Alle inspirationsmaterialer – nuværende og kommende – kan findes på www.emu.dk/dagtilbud

Redskab til selvevaluering er en ramme til systematisk at analysere jeres praksis inden for cen­trale områder i den styrkede pædagogiske læreplan.

Redskab til forankringsproces indeholder fem tilgange til, hvordan I kan arbejde med forandring og forankring af et stærkt pædagogisk læringsmiljø.

Film introducerer indholdet i og illustrerer hovedpointer fra publikationen Den styrkede pædagogiske læreplan.

Forskellige tematiske materialer dykker ned i viden om et tema og giver inspiration til dialog og handling. Her er bl.a. materialer om evaluerende pædagogisk praksis, som understøtter en systematisk tilgang til det at evaluere.

Der offentliggøres løbende nye temaer.

Alle materialer kan findes på www.emu.dk/dagtilbud

Pædagogisk læreplan 

© 2019
Danmarks Evalueringsinstitut og Børne- og Socialministeriet

Citat med kildeangivelse er tilladt

Design: BGRAPHIC

Evaluering af den pædagogiske læreplan

Download her